|
 et er godt nok tidligt på sæsonen, men det tegner ikke godt, vi har intet solgt endnu.
Vi har af den grund dog ingen planer om at opgive produktionen, vores gedeavl er en hobby og vi foretrækker at holde den på et plan, hvor vi kan blive ved med at have fornøjelse af disse dejlige dyr. På den måde bliver vi en eksklusiv lille leverandør, det håber vi I sætter pris på, og så vil vi godt benytte lejligheden til at takke dem der har handlet hos os sidste år. I er naturligvis velkomne igen næste sæson.
Gedekød vinder frem
Vi er selvfølgelig glade for at gedekød igen er på vej til danskernes spisebord, ikke bare fordi vi kan levere det, men lige så meget fordi vi i mange år har kendt til gedernes mange fortræffeligheder. Vores børn er, for de flestes vedkommende, vokset op med gedemælk, som er et sundt alternativ til komælk, vi laver vores egne gedeoste, som ikke må forveksles med den norske specialitet "myseost" og vi kan udnytte de slagtede geders skind, som er af en meget fin kvalitet.
Meget lækkert kød
I det hele taget er det skønt at opleve, hvordan den misforståede holdning til geder, at de lugter eller at de skulle være seje i kødet, efterhånden afløses af det mere realistiske indtryk, at de faktisk er en meget lækker "genopdagelse" i det danske køkken. Mange steder i verden har geden jo den samme status i husholdningen, som koen og grisen har haft i danmark i mange år.
Ingen kunstige tilsætningsstoffer
En anden klar fordel er at geden ikke ikke kunstigt tvinges til større ydelse end hvad der er naturligt, ingen forebyggende medicinering og ingen kunstige vækstfremmere. Det samme gælder måske kalkun, struds og hvad der ellers er kommet af nye ting på danskernes spiseborde i de senere år, men de smager jo ikke af ged, vel :-).
Vores geder
Vi har tidligere haft en blanding af både Sortbroget landrace og Nubiske geder (med de karakteristiske hængeører), men vi holder os i dag udelukkende til Landracen, som i øvrigt ikke altid nødvendigvis er sortbroget, vi har også enkelte hvide. Men de findes i mange farvevarianter.
Se: www.landracegeder.dk/geden/farver.htm.
|
|
Fakta om geder
Husdyr
Geden har været holdt som husdyr længe før man begyndte at holde køer. Geden kom til Danmark for ca. 6000 år siden. Den er rigtig god til at holde krat nede, og den kan klare sig i områder, hvor andre dyr har svært ved at finde føde. Den kan bl.a. leve i klippeområder med meget lidt bevoksning.
Der findes forskellige typer af geder. Nogle geder blev brugt som pak- og lastedyr, andre blev brugt som kødleverandør, og så var der nogle, der blev brugt som malkegeder.
Nyere historie
 Gederne har haft op og nedture i Danmark. Omkring 1700 gik det ikke godt for gederne, fordi det blev forbudt at lade gederne gå frit omkring i skovene. Det var den måde, man plejede at holde geder på. Nu skulle gederne holdes indhegnet eller tøjret istedet. Gederne fik et opsving omkring 1. verdenskrig, hvor mange landarbejdere holdt geder, der græssede i grøftekanten. Da de sociale forhold efterhånden blev bedre, faldt antallet af geder, men under 2. verdenskrig steg antallet igen. Geden fik øgenavnet fattigmandsko. Efter krigen blev den almindelige velstand forbedret, og geden fik atter tilbagegang. Man købte nemlig komælk istedet.
 I naturen lever gederne sammen i flokke af 25-30 geder i alle aldre anført af en voksen buk. Der er rangorden i en gedeflok, der strengt respekteres.
Der findes 7 gederacer i Danmark, og en af dem er Landracegeden, der findes i 7 farvevarianter. Den ene farvevariant er den blå landraceged. Det specielle ved denne ged er, at denne farve har været på randen af udryddelse, og dette til trods for, at det er en farve, der har været almindelig hos landracegeden før i tiden. Grunden til at det kunne gå så galt var, at man troede, at geder med den blå farve var krydsninger med dværggeder, der nemlig findes i den blå farve. Fik man et blåt kid, var det jo pinligt, fordi man troede , at det ikke var et rent landracekid!
Landracegeden
Landracegeden har aner tilbage til de allerførste geder, der kom til Danmark. Det er en robust malkeged, der leverer fra 500 kg - 1000 kg mælk om året. Den har et omgængeligt og livligt temperament. Den har som regel horn, og pelsen er kort eller lang med underuld og dækhår. Når gederne skal malkes, så glæder de sig som regel. På grund af deres rangorden, vil førergeden komme ind i malkestalden først, dernæst nr. 2 i rangordenen osv. Når gederne bliver malket, bliver de fodret med kraftfoder, som de godt kan lide.
En god ressource
 Der findes mange malkebesætninger i Danmark. Der er ca. 5000 geder, der bliver malket. Der findes endda også et par enkelte private mejerier, hvor der bliver lavet gedeost. Udover mælken, bruger man både kød, uld og skind fra geden. Bl.a. er filet’en en yndet spise. Gedeulden er utrolig varm, og ulden bruges bla. til sjaler. Skindet bruger man til sko og handsker.
Man kan f.eks. bruge geden som græsslåmaskine eller til at fjerne tornekrat, da geden hellere vil have det lidt stride foder fremfor saftigt grønt græs.
Kæledyr
 Mange geder bliver holdt som kæledyr ude på landet. Geder er nemlig som regel sjove og venlige. Hvis man vil holde geder, er det vigtigt at gederne trives. De kan godt lide at have plads til at boltre sig på. Hvis der er mulighed for at klatre, vil gederne værdsætte det. Oprindeligt levede gederne nemlig i bjergene. Nogle mennesker tøjrer deres geder, men det bør kun betragtes som en midlertidig løsning, da gederne helst skal kunne bevæge sig frit omkring og have plads. De små gedekid springer rundt og spjætter med benene, og det er for at styrke deres muskler.
I nogle afrikanske stammer anvendes geder som betalingsmiddel, f.eks. ved brudekøb.
Der findes mange geder i Grækenland, Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og Schweiz. I Schweiz er der mange forskellige racer af malkegeder.
Dobbeltklik på siden for at komme til toppen.
|
|
